Hvad er vand, og hvilke egenskaber har det?

Vand er en del af vores dagligdag. Hver dag. Hele tiden. Og de fleste af os lægger måske ikke engang mærke til, hvor afhængige vi egentlig er af, at vand er til stede. Vand, der har den kemiske formel H20, er faktisk også det eneste stof på jorden, som kan findes helt naturligt i alle dens tre former – nemlig fast, flydende og gasform.

Vigtigheden af vand kan ikke fremhæves nok, da alt liv, du ser omkring, afhænger af vands tilstedeværelse – mennesker, dyr og planter. Dette er også grunden til, at du ofte hører om, at rumekspeditioner leder efter vand, når de tager til andre planter. Vand er nemlig lig med liv. Men hvorfor?

Vand består af to hydrogen- og et oxygenatom. Alle vandmolekyler tiltrækkes af hinanden – endda så meget, at de kommer til at hænge sammen. Det skyldes vandets polære karakter. Iltdelen af vandmolekylet får nemlig en negativ ladning til forskel fra brintenden, som er mere positiv. Denne tiltrækning til andre polære molekyler kaldes også brintbinding eller hydrogenbinding.

Det er også vandets polære karakteristika, der gør det til et godt opløsningsmiddel. Eller nærmere det bedste opløsningsmiddel – for faktisk er vand den væske på jorden, der kan opløse allerflest stoffer.

Vand findes selvfølgelig i mange forskellige former på jorden – have, søer, åer – og der findes utroligt mange fænomener relateret til vand såsom ferskvand, saltvand, tidevand mm., hvilket gør, at livet i og omkring havene er utrolig alsidigt. Man mener også, at det var i vandet, at de tidligste livsformer opstod.

Menneskeheden og vores civilisationer har også historisk set blomstret omkring vand. Eksempler som Mesopotamien eller Ægypten, civilisationernes begyndelse, befandt sig på Tigrisfloden og Nilen. Også andre storbyer i verden såsom Paris, New York, Shanghai, London, Tokyo og utallige andre blev bygget ved vand, som gav liv, men også mulighed for fx handel.

Mennesker bruger nu vand til næsten alt tænkeligt i dagligdagen. Vand i landbruget har været brugt siden det gamle Ægypten, men det moderne og effektiviserede landbruget er en af de helt store vandslugere, da kunstvanding udgør omkring 90 % af alt det vand, der bliver brugt i udviklede lande.  Derudover bliver vi også nødt til at bruge det som drikkevand. Drikkevand er uundværligt for vores overlevelse, da vi har brug for mellem 1 til 7 liter om dagen for ikke at dehydrere. Vi bruger også vand til at gå i bad, vaske vores tøj, eller vaske bilen. Det bruges til vores madlavning eller lave en kop kaffe. Det bruges, når der skal slukkes en brand.  Eller i mange andre kæmpe industrier rundt omkring i verden. Verdens vandforbrug er altså intet mindre end enormt.

Selvom der hverken er fundet liv eller vand noget andet sted i verden endnu, så findes der dog finde vanddamp andre steder i universet. Det meste af universets vanddamp af et biprodukt af processen, når stjerner bliver dannet. Vand kan også findes i atmosfæren ved Solen, Venus, Merkur,  Mars, Neptun, Ceres, Jupiter, Saturn og Uranus.

En kombination af vands unikke egenskaber og fornyet opmærksomhed omkring vands voksende mangel på Jorden gør, at vi bliver nødt til at gentænke den måde, vi forbruger og forurener på, hvis vi ønsker, at der skal være vand tilbage til de fremtidige generationer.