Hvad er videnskab egentlig og hvordan blev den til?

Videnskab og den naturvidenskabelige metode som disciplin opstod ikke på en enkelt dag, men var en lang proces. Mennesker har nemlig altid gjort sig idéer om verden omkring dem. Videnskab forstås som en metode til at fremskaffe objektiv, almen viden, der bygges fra forklaringer eller observationer. Disse observationer kan testes eller efterprøves, og de giver muligheder forklaringer på fremtidige hændelser (også kaldet hypoteser).

Videnskaben, som vi kender den i dag, begyndte så småt at tage form i antikkens Grækenland. Her skelnede man nu mellem to forskellige ”måder”, hvorpå ting skete. Den ene ville altså være ”en måde”, mennesker valgte at gøre ting på, mens en anden ville være den naturlige ”måde”, som fx en blomst voksede på. Man adskilte altså mellem ritualer, der krævede konsensus og ting, der kunne observeres som naturlige fænomener på tværs af folkefærd og kulturelle konstruktioner. De tidligere græske filosoffer forsøgte ligeledes ihærdigt at redegøre for naturlig fænomener uden at skulle ty til det overnaturlige som forklaringsårsag (lån ränta).

Men også de græske filosoffer havde begrænset adgang til et undersøge mange af de forskellige fænomener omkring dem, og det kunne derfor være svært altid at finde grunden til, ”hvorfor” noget var, som det nu engang var. Det betød selvfølgelig også, at deres tanker omkring videnskab, og hvad, det indebar, ville blive modificeret mange gange gennem historien. I den sene antik samt den tidlige middelalder ville man opleve vild fremgang inden for mange vidensområder, bl.a. på grund af Den Islamiske Guldalder og de universiteter, der så småt begyndte at dukke op forskellige steder i Europa.

Da vi bevæger os hen mod renæssancen, oplever vi det, vi kalder ”den videnskabelig revolution”, som er fundamentet for den moderne videnskab. Det blev den endelig opgør med de gældende doktriner fra oldtidens Grækenland. Argumentation og viden tog nu for alvor over fra religion og overtro trods den stærke indflydelse fra den katolske kirke. Især anatomi, fysik, kemi, biologi og astronomi oplevede store forandringer, der skabte en ændring i det verdenssyn og verdensorden, der havde hersket indtil nu.

I dagens verden stoler langt de fleste mennesker på de videnskabelige metoder. Det betyder i store træk, at hvis man fremsætter enten en teori eller en hypotese af en slags, så skal den kunne efterprøves eller testes gennem observationer. Disse observationer kalder man for empiri. Gennem disse observationer bliver det klart for os, om teorien holder stik, skal modificeres eller i nogle tilfælde helt forkastes. Ved at efterprøve det flere gange, hvor man opnår samme resultat, må hypotesen siges at være troværdig.

Om alt hvad videnskaben finder er ”sandt” eller ”sandheden” kan dog også diskuteres. Man kan sige, at sandhed er en form for ideal, som videnskaben forsøger at opnå, men som mennesket bliver nødt til at anerkende, at man aldrig helt kan vide, om man finder. Det gælder nemlig, at etablerede sandheder mange gange har vist sig at være usande, og at mennesket mange gange må erkende, at vores viden og forstand er begrænset samt den måde, som vi vælger at anskue og definere sandheden på.

icbss
No Comments
Posted in:
icbss, Videnskab