Hvad er videnskaben bag ensomhed?

Hvorfor er det egentlig, at vi ofte kan ende med at føle os ensomme og fremmedgjorte fra andre mennesker? Helt simpelt sagt er svaret, at vi har bedre adgang til alle sider af os selv.

Vi er i princippet de eneste, der er i stand til mærke hver eneste følelse, vi får. Vi holder på en masse minder, bekymringer og ønsker, som ingen andre kan føle på os – og som for os selv kan føles utroligt frustrerende og mærkelige til tider.

Selvom andre mennesker helt basalt har de samme tankemønstre, så kan det være svært for os at forstå. I mødet med andre mennesker, så sker der nemlig det, at når vi snakker med dem eller deler oplysninger med andre, så har vi kun adgang til lige præcis den information, som de vælger at give os, eller som de tør at vise til resten af verden. Kort sagt vil det altså sige, at den information vi modtager fra andre mennesker, eller som de vælger at dele med os, er en form for ufærdig og mangelfuld guide til, hvordan det mennesker rent faktisk føler og forstår verden omkring dem. Vi kan altså ikke umiddelbart forstå deres verden.

I psykologien bliver dette fænomen kaldt ”psykologisk asymmetri”. Det , at vi ved langt mere om os selv og vores indre følelsesliv, gør, at vi synes, at vi selv fremstår som lang mere mærkelige, skamfulde og bizarre end andre mennesker, som vi møder på vores vej. Vores oplevelser af angst, skam, frygt og sorg virker til at være langt mere intense end andre menneskers. Det sker altså, når andre mennesker altså ikke deler deres følelser med os, og vi kommer til at føle os isolerede og fremmedgjorte. Ude i stand til at forestille sig andre menneskers sorg eller tanketilstand, kan psykologisk asymmetri i sidste ende få psykiske konsekvenser i form af ensomhed, generthed og værste tilfælde depression.

Opfattelsen af, at vi er fuldstændig isolerede fra de mennesker, vi er omgivet af, er altså begyndelsen. Vi tror, at de umuligt både ville kunne kende OG kunne lide os på samme tid. Vi kan også blive generte eller hurtigt intimideret af andre, da vi tror, at ”den anden” aldrig ville kunne forstå vores små, store, seksuelle, idealistiske eller andre former for tanker, som kører igennem vores hoved hele tiden. Når denne type mennesker opnår høje positioner i samfundet eller et firma, føler de, at de ikke hører til der.

For ikke at have denne følelse af psykologisk asymmetri begynder vi at efterligne andre folks eksterne adfærd og mønstre for at fremstå mere almindelige, og fordi man tror, at det måske er sådan, at andre mennesker rent faktisk er indeni.

Man siger ofte, at der er to former, der kan være gode som en løsning på psykologisk asymmetri – kunsten og kærligheden. Kunsten giver en form for fripas til at vise, hvordan andre fremmede mennesker psykologiske tilstand kan se ud,  og vi kan komme til at forstå, at andre mennesker føler det samme som os. Kærlighed er med til at give os en dyb sikkerhed, hvor vi tør at vise til et andet menneske, hvem vi virkelig er – og umuligheden for at lære om deres virkelighed! På den måde lærer vi at stole på, at andre er langt tættere på at være som os selv – og ikke de mennesker, som man kun ser glimts af udadtil.

icbss
No Comments
Posted in:
icbss, Videnskab