Hvad sker der med din hjerne, når du føler kærlighed?

Kærlighed kommer langt mere end i en form. Der findes den kærlighed, som du kan føle for venner, for familie, for dine børn eller en partner. Og selv inden for hver af disse typer kærlighed findes der et hav af måder, hvorpå du kan vise og modtage kærlighed. Når vi her kigger på kærlighed, fokuserer vi på den, som du muligvis kunne føle for en partner – altså romantisk kærlighed – og hvordan den påvirker hjernen, når du lander på en lyserød sky.

Man siger, at det første stadie af kærlighed, er lyst, hvor man føler en seksuel tiltrækning. Hvis forelskelsen fortsætter, bliver det til attraktion. Du kan genkende attraktion ved, at det er her, at du ikke kan tænke på noget som helst andet end den ene person. Du kan ofte miste koncentrationen, appetitten, en smule søvn, og du dagdrømmer også gerne om din nye kærlighed dagen lang. Hvis dette stadie varer ved længe nok, og du og din partner fortsætter forholdet, så bliver til sidst til det, man kalder ”hengivenhed”. Dette er stadiet, hvor du virkelig binder dig og føler ansvar. Det sidste stadie er ment som en mekanisme til at holde folk sammen, når det skal skabes familie, og fx børn kommer ind i billedet.

I starten er det hormonerne, der tager over, og dit niveau af østrogen eller testosteron stiger enormt. Det er derfor, at du føler adrenalinen – du sveder, dit hjerte galoperer, og til tider bliver du måske endda rød i hovedet. I starten af en forelskelse, vil du også producere mere oxytocin, som er det hormon, der frigives under orgasmer. Det er også det samme hormon, der er med til at skabe en dybere følelse af samhørighed efter sex og dermed binde jer endnu tættere sammen.

Et andet stof, der frigives er kortisol, også kendt som ”stresshormonet”, som er det, der stort set forstås som ”sommerfugle i maven”. Kortisol gør nemlig, at dine blodkar omkring maven strammes sammen, og giver dig kvalme. Så sommerfuglene er ægte nok!

Man har også fundet frem til, at hjernen under en blomstrende forelskelse oplever et langt lavere niveau af serotonin end normalt. Niveauet af serotonin er det samme som hos folk, der lider af tvangslidelser. Forelskelse gør dig altså decideret en lille smule skør og kan give dig følelsen af fx angst. Faktisk er det dog en funktion i hjernen, der prøver sig at sikre, at du bliver besat af din partner – en mekanisme, der er skabt til, at I ikke løber væk fra hinanden, men i stedet bliver sammen og sørger for at bygge rede.

Hvis man samtidig kigger på helt nye undersøgelser fra University af California, viser de faktisk også, at forelskelse kan have en indflydelse på mere end bare din hjerne, men også din hjerterytme og den måde, du trækker vejret på.

Universitet har nemlig lavet et forsøg, hvor forelskede par blev lagt i en monitor, hvor deres hjerterytme og vejrtrækning blev målt. Her fandt man ud af, at begge ting var synkroniseret – hjerterne bankede altså i takt, og parrene trak vejret ind og ud med samme intervaller. Forsøget viste dog samtidig, at der var større tendens blandt parrene til, at kvinden ville være den, der tilpassede sig mandens rytme og ikke omvendt. Forklaring på dette mente forskerne var linket til kvinder generelt har en bedre kapacitet til at håndtere andres følelser og derfor en bedre tilpasningsevne.