Ligger kønsidentitet i hjernen?

Kønsidentitet og transkønnethed er et emne, der er forholdsvis meget oppe i tiden. Forskellige lovgivere, religioner, kulturer og videnskabsfolk har længe diskuteret, hvordan det hænger sammen, og hvorvidt denne form for identitet er acceptabel, naturlig eller i nogle kulturer nærmest overjordisk.

Man oplever ofte med transkønnede, at de fra en meget ung alder insisterer på, at de ikke er det et køn end det de er født ind i. Mange endda nærmest fra det øjeblik, at de er i stand til at snakke. Den videnskabelige tilgang til dette spørgsmål om kombination mellem identitet og biologisk køn er forholdsvis ny, men byder allerede på spændende research. En af de tidligste eksperimenter viste fx, at identiske tvillinger har større risiko for begge at være transkønnede end andre typer søskende.

Fem forskningsinstitutter i både USA og Europa (blandt andet Boston Children’s Hospital og George Washington University) har været i gang med en undersøgelse, der kiggede på folks fulde DNA-sæt for at se, om de kunne finde tegn på, hvorvidt transkønnethed kunne være medfødt, eller om det er andre faktorer, der spiller den største rolle. Man forestiller sig, at man vil sammenligne enorme datasat af transkønnedes DNA-sammensætning med folk, der identificerer sig med sit eget køn, og dermed tjekke, hvorvidt der er nogle fælles træk, der ser adskiller sig fra ciskønnedes.

I dag er den eneste måde at fastslå transkønnethed på ved selvidentifikation. Mange mener, at det burde være nok, og at videnskabens idé om at finde ”det transkønnede gen” ikke er udelukkende positiv. Mange frygter, at hvis videnskaben kan finde den såkaldte grund bag, vil andre i stedet prøve at finde en ”kur” – eller at det kan åbne døren den samme type helbredende terapier, der engang blev brugt, da man troede, at man kunne omvende homoseksuelle. Andre opfordrer dog videnskaben til at gøre sit bedste og håber på, at mere viden om transkønnede generelt vil skabe bedre forhold og forståelse for dem blandt den gængse befolkning.

Før denne undersøgelse af DNA har videnskaben hidtil kigget på transkønnedes hjerner. Vi ved allerede, at hjernens struktur varierer utroligt, og at der er nogle generelle træk, der adskiller den mandelige og kvindelige hjerne fra hinanden. I studier op til nu har man kigget på, om transkønnede eventuelt havde flere fælles træk i hjernen med det køn, som ”de oplevede sig selv som”. Et spansk studie foretaget af Antonio Guillamon viste netop dette – hjernen viste flere fællestræk med det køn, de følte sig som, men mest af alt faktisk en lang række unikke træk, der adskilte dem fra både den mandelige eller kvindelige hjerne. Andre forskeres undersøgelser, såsom Ivanka Savic fra Sveriges Karolinska institut,  har vist det samme.

Baudewijntje Kreukels fra VU University Medical Center lavede også en studie, hvor de kiggede på transkønnedes reaktion til forskellige kropslugte eller ekkolignende lyde i det indre øre. Her så man, at drenge, der identificerede sig selv om piger, havde en stærkere reaktion til ekkolignende lyde, hvilket ellers er et typisk træk hos kvinder.

Mens det kan se ud som, at der er en biologisk sammenhæng med transkønnethed, så er det et utroligt komplekst emne – især, når man tager variationerne på mænds og kvinders hjerne i betragtning på et generelt plan – og det vil derfor tage lang tid, før videnskaben giver os flere svar.

icbss
No Comments
Posted in:
Hjerne, icbss, Videnskab